Hvad flygter du fra?

Add a subheading - 2021-04-15T132009.443

Mad er for mange et sted man flygter hen, når nu'et virker overvældende

Det er sjældent hele historien. Men mange der spiser for meget ved godt med sig selv, at maden ikke kun er nydelse. 

Derfor må vi stille os selv spørgsmålet: "hvorfor spiser jeg uhensigtsmæssigt lige nu" - og samtidig vide, at svaret  ofte ligger i, at vores spisning er et symptom på, at der er noget andet der ikke fungerer for os lige nu. 

Det er selvfølgelig ikke det samme vi flygter fra. Men mange flygter fra: 

  • Stærke følelser
  • Bestemte situationer 
  • Bestemte personer 
  • Uhensigtsmæssige mønstre 

Af samme grund har du nok erfaringer bag dig med mislykkede madplaner og kalorietælning. 

For at forsøge at styre spisningen med en madplan er at prøve at behandle symptomet. Men for langt de fleste, så er der også behov for at tage et kig på det der ligger nedenunder og trigger din spisetrang. 

  • Det kan være, at du opdager, at du dødkeder dig i dit nuværende job og derfor spiser dig igennem dagen for i det mindste at få lidt glæde i hverdagene. 
  • Det kan være du opdager, at du har nogle relationer, hvor du igen og igen føler dig dårligt behandlet, men dulmer ubehaget med sukker.
  • Det kan være, at du opdager, at du bare har enormt mange dårlige vaner, uden at du føler, at du flygter fra noget.  

Pointen er ikke, at vi skal finde et problem, hvis ikke der er et.

Pointen er, at det kan betale sig at finde ud af hvor skoen trykker, for ellers er det næsten umuligt at knække koden på den stabile spisning. 

Du kan starte allererede i dag med det gratis mini-kursus "Er det dit slankekurs-mindset der spænder ben for dit vægttab?"

Du får gratis adgang her

Kh Ditte

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar